top of page

Visitation, Plads, Pris - Botilbud Voksne

Ledige pladser registreres løbende på Tilbudsportalen. Du er altid velkommen til at ringe til souschef Anne-Mette Neve Alsbjerg på tlf. 57 63 86 07 eller send en mail til

adm@egholt.dk 

   
For at kunne tilbydes en plads i Egholt Botilbud skal man, med støtte fra medarbejderne, kunne deltage i et dagtilbud. Enten i Egholt Dagtilbud, STU, Egholt Skole eller et eksternt tilbud. 

 

Visitation

Efter henvendelse om en eventuel ny beboer modtager vi skriftlige sagsakter om ansøgerens aktuelle situation suppleret med speciallæge-erklæringer og/eller psykolog tests, såfremt disse foreligger, udtalelser omkring tidligere indlæggelser samt materiale omkring ansøgerens opvækst.

Såfremt vi vurderer, at ansøgeren kan profitere af vores miljøterapeutiske behandling samt matcher beboergruppen, aftales der et kontaktbesøg med ansøgeren, kontaktpersonen og sagsbehandleren. På kontaktbesøget orienteres ansøgeren om behandlingen og dagligdagen på Egholt og der spørges ind til ansøgeren. Herefter vises der rundt på Egholt, hvor der også er mulighed for at hilse på de andre beboere.

Herefter følger der en tænkepause og når begge parter er positivt indstillet aftales der en indflytningsdato eventuelt forudgået af endnu et kontaktbesøg. Sideløbende forhandles med kommunen om kontrakt, indflytning, betaling og eventuelle ekstra foranstaltninger.
 

Pris

 

Fastsættelse af taksten for botilbuddet sker ud fra et af Socialtilsyn Øst godkendt budget.

Taksten pr. d. 1. januar 2024 er 138.382,19 kr. pr. måned for Botilbud.

 

Beløbet opkræves inden udgangen af den foregående måned. 

Taksten reguleres hvert år i januar måned.

​

Opsigelse

 

Der er 1 måneds opsigelse jf. kontrakt til udgangen af en måned (løbende måned plus 1 måned).

bottom of page