Den korte fortælling om vores børne-ungehjem
KUNDSKAB & VILJE
Velkommen til Egholts børne-ungehjem.
Hvad er et godt barneliv? Ja, svaret er ikke givet på forhånd for alle - og heldigvis da. For der er masser af måder at få et godt liv på.
​
Vi ved dog, at børn og unge har brug for - og krav på - nogle fælles, vigtige vilkår for at få de bedste forudsætninger med videre i livet. Det handler om grundlæggende tryghed, at der er ro og plads til at udvikle sig, relationer man kan stole på, og voksne, der lytter og lærer og letter det, der gør ondt.
På Egholts børne-ungehjem er der plads til dem, der ikke har fået den bedste start. Vi skaber rammer, struktur og relationer i vores miljøterapeutiske metode, der giver et solidt fundament under den enkeltes udvikling.
​
Nogen børn går i også i vores interne skole, andre har deres daglige gang andre steder, men fælles er, at vi kæmper for at give alle børn og unge en hverdag hos os, der giver noget tilbage til dem og deres udvikling - hver dag.
​
Derfor har vi kun uddannede medarbejdere, som vi videreuddanner løbende. Vi har plads til store følelser, fordi de voksne på stedet er dygtige, erfarne og kan rumme de børn og unge, der har brug for sådan et sted som vores.
​
Vi har forskellige afdelinger. Nogen har flere børn og unge, som lever et så almindeligt liv som muligt med skole, interesser, madlavning og husmøder. På vores særlige projekt Oldengården bor. de børn og unge, der i en akut situation har brug for at få finde tryghed med høj bemanding og høj ekspertise i traumer og andre alvorlige svigt.
Uanset hvilket hus, børnene og de unge bor i, så kan man nyde den flotte natur, vores mange traditioner og fælles aktiviteter, og adgang til dyr, værksteder og ting at lave. Og ja, af og til har man bare brug for at trykke på pauseknappen på værelset - det er der altid plads til hos os.
​
Vi glæder os til at møde dig og lære dig og dine behov at kende.
​
De bedste hilsner fra alle os på Egholts børne-ungehjem.
