Arbejdspladsfortællingen
KUNDSKAB & VILJE
Velkommen til Egholt. Vi er et specialiseret psykiatrisk behandlingssted på midten af Sjælland, midt i naturen, og midt i menneskeliv, der har brug for folk, der kan og vil give en bund og retning i liv, der kan være svære.
Og så er vi et sted, der går op i at skabe gode arbejdsliv.
Hvad er et godt arbejdsliv? Det er forskelligt for hver af os, men der er alligevel nogle fællestræk, der gør vi har medarbejdere med meningsfyldte dage.
Vi ved, at det sociale område er præget af ekstrem omskiftelighed. Hvert år en ny chef, en ny plan, en ny måde at gøre tingene på. Midt i forandringerne mister man ambitionen, og mange på vores område oplever, at arbejdets kerne mistes i proces, møder og management-tale.
På Egholt tror vi på det, der virker. Vi har brugt fire årtier på at lære, hvad der skaber udvikling og mening. Vi kalder det Kundskab og Vilje, fordi det ene ikke går uden det andet.
Fordi natur, kultur, traditioner, organisation og den enkeltes bidrag går hånd i hånd.
Vi er en arbejdsplads der rummer mange, men ikke alle. Vi tror på, at dem vi arbejder for, skal kunne stole på rammerne, traditionerne, omgivelserne og det, vi siger.
​
Derfor har vi en stærk kultur, der kan tåle stærke følelser, stærke udfordringer, og stærke ansatte, der kan og vil.
Vi tror på tillid. På medejerskab af processen. På at mennesket går på arbejde som et helt menneske med de styrker og blinde vinkler, vi alle har med os. Det tror vores medarbejdere også på. Det betyder også, at man skal have de bedste forudsætninger - det vil ambitiøse mennesker have.
Uddannelse, lydhør ledelse, udvikling i jobbet og muligheder for at blive til noget nyt . . . mens man er noget godt.
​
Vi plejer at sige, at du ikke skal kunne det hele at arbejde hos os. Du skal blot have lyst at kunne mere og omsætte din vilje til kundskab – sammen med os.
​
Velkommen til Egholt.