top of page

HR-medarbejder

HR-medarbejder med styr på detaljerne? Så har vi et job til dig.

Hvem er Egholt?

Egholt er et psykiatrisk behandlingssted ved Sorø, der giver børn, unge og voksne chancen for at skabe sig et godt liv. Vi ved, at dem med de mindste forudsætninger, fortjener at blive hjulpet af dem, der kan og vil mest. Vi har døgntilbud, skole, STU og dagtilbud under vores paraply.

 

Hos os går kundskab og vilje hånd i hånd. Derfor ansætter vi kollegaer, der er klar på et job med mening, og som har lyst til at være en del af en medarbejdergruppe, der værdsætter hinandens faglighed og indlevelse hver dag – uanset om man arbejder er miljøterapeut, administration eller en del af den tekniske stab.

Vi glæder os til en ny HR-medarbejder

Jobbet er en vigtig del af at få vores organisation til at køre.  I rollen som HR-medarbejder har du styr på udarbejdelse af løn i 365løn, og du kender til arbejdsgangene omkring indberetning af skat og alle de andre vigtige ting.

 

Du sørger for, tallene stemmer ift. medarbejdernes kontrakter og overenskomster. Du sætter en ære i, at vores medarbejdere kan stole på, de får den løn og goder, de har krav på – og at vores økonomimedarbejdere kan stole på dig.

 

Du har styr på Excel, og selvom du måske ikke har arbejdet med Workforce, som vi bruger, så er HR- og økonomisystemer nok ikke fremmede for dig.

 

Der er også plads til dine idéer

Vi er en organisation, der kan lide at lære sammen. Så der ligger også i din rolle – når du lige er sat godt ind i tingene og har fundet din vej rundt i organisationen – at du har mod på at være med til at løbende at udvikle vores procedurer og systemer.

Sådan arbejder vi

Vores administrative hold arbejder i sin egen hyggelige bygning midt i vores primære lokation på Næstvedvej. Vi et tæt hold i administrationen, og på Egholt er der en flad struktur, hvor døren hos ledelsen altid står åben. Du arbejder i et miljø, hvor børn, unge og voksne med forskellige behov for særlig støtte har deres hverdag og liv, og vi har til huse i dejlige naturomgivelser.

 

Administrationen er en vigtig del i at få rammerne omkring behandlingsarbejdet til at spille. Du vil opleve, at din rolle er værdsat og vigtig på en arbejdsplads, hvor din sans for detaljen, orden og struktur faktisk er med til at sikre, at vi kan levere god behandling til de mennesker, der bor hos os, eller som går på vores skole og i vores dagtilbud.

Hvilken baggrund skal jeg have?

Du kan have mange forskellige baggrunde. Det er typisk vigtigere end papirer, at rigtig gode HR-medarbejdere har erfaring og flair for struktur og styr på detaljerne. Vi læser alle ansøgninger, men du skal have erfaring fra et lignende job for at komme til samtale. For selvom der er plads til fejl på vores arbejdsplads, så er vi bevidste om, at vi arbejder med menneskeliv. Det gælder hele vejen rundt, også i administrationen.

Det formelle

Konkret tilbyder vi fuldtidsansættelse. Vilkår efter dit kvalifikationsniveau.

 

Vi har en røgfri arbejdsplads, og tilbyder masser af kollegial sparring, dejlig frokostordning og et sted, man typisk har lyst at blive længe.

 

Jeg er klar. Hvad nu?

Vi glæder os til din ansøgning, CV, og uddannelsesbeviser i formularen lige herunder.

For yderligere information kontakt HR- og socialfaglig chef Lilian Jørgensen, på tlf. 2575 6556

Vi holder samtaler løbende. Hvis du har lyst til mere information, så kig forbi egholt.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at arbejde sammen med dig!

Ansøg direkte her

Når du trykker Send, så lander din ansøgning automatisk hos os. Husk at udfylde alle felter. 

Vi vil allerhelst modtage ansøgninger direkte her i formularen - det gør det overskueligt for vores dygtige HR-folk. og sikrer, du kommer i betragtning. 

 

Hvis du oplever problemer kan du dog sende din ansøgning + CV til ansoegning@egholt.dk. Husk at skrive i emnefeltet hvilken stilling, du søger.

HR-medarbejder

Her kan du skrive titlen på din primære uddannelse

Har du erfaring fra lignende stilling?

Her kan du skrive anden uddannelse eller efteruddannelse

Her skriver du din ansøgning. Giv endelig både et indtryk af hvem du er personligt og professionelt - på Egholt arbejder vi som hele mennesker :-)

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig.

© 2021 Egholt, Næstvedvej 78, 4180 Sorø, CVR-nr.: 11 56 56 03
Klik her for Whistleblower-ordningen.

bottom of page